Marie Kondo metoden
Maj 2025
Hvad er Marie Kondo metoden?
Marie Kondo metoden (også kendt som KonMari-metoden) er en måde at rydde op på, hvor du ikke tager ét rum ad gangen. I stedet gennemgår du dine ting efter kategorier og tager stilling til, hvad du faktisk ønsker at beholde.
Metoden er udviklet af den japanske oprydningsekspert Marie Kondo og blev for alvor kendt verden over gennem hendes bøger og senere TV-programmer.
Et af de mest kendte principper er spørgsmålet: “Does it spark joy?” Eller lidt mindre højtideligt på dansk: Gør den her ting mig egentlig glad?
Men Marie Kondo metoden handler om mere end at stå med hver eneste T-shirt i hånden og mærke efter. Der er en bestemt rækkefølge i oprydningen, og tanken er netop, at du sorterer efter kategori fremfor at begynde i køkkenskabet, fortsætte lidt i garderoben og ende med at flytte rodet fra det ene rum til det andet.
Rækkefølgen er:
Tøj → bøger → papirer → komono (diverse ting) → ting med affektionsværdi.
Og det sidste er ikke tilfældigt. Du begynder med de ting, der normalt er nemmest at tage stilling til, og gemmer gamle breve, fotografier, arvestykker og andre følelsesladede ting til sidst.
På den måde er Marie Kondo metoden faktisk langt mere systematisk, end de berømte foldede T-shirts måske får den til at se ud.
Tøj | her begynder Marie Kondo
Ifølge Marie Kondo begynder oprydningen med tøjet. Og ikke bare med den ene skuffe, der ikke længere kan lukkes.
Ideen er, at du samler dit tøj ét sted, så du rent faktisk kan se, hvor meget du har. Derefter tager du stilling til tøjet ét stykke ad gangen og spørger dig selv, om det er noget, du gerne vil beholde.
Det er her, det berømte “spark joy” kommer ind. For Marie Kondo handler det ikke kun om, hvorvidt en trøje stadig passer eller teknisk set kan bruges. Spørgsmålet er også, om du faktisk har lyst til at have den i din garderobe.
Og her må den praktiske sans efter min mening godt komme med ind i skabet. Regnjakken behøver ikke nødvendigvis få dit hjerte til at slå hurtigere, hvis den holder dig tør hver morgen på cyklen.
Pointen er snarere at få taget stilling til tøjet fremfor år efter år at gemme det, du aldrig bruger, bagerst i skabet.
Når du er færdig, ved du i det mindste, hvad der faktisk bor i garderoben. Og måske kan skuffen lukke igen.
Bøger | du behøver ikke gemme alle
Når tøjet er sorteret, går Marie Kondo videre til bøgerne. Også her er tanken, at du samler dem, så du kan se, hvad du egentlig har, fremfor at tage én hylde ad gangen.
Og bøger kan være sværere, end man lige skulle tro.
For vi beholder ikke kun bøger, fordi vi holder af dem. Vi beholder også bøger, vi engang fik i gave, bøger vi måske burde læse, bøger fra en tidligere interesse og bøger, der har stået så længe i reolen, at de nærmest har fået permanent opholdstilladelse.
Marie Kondos tanke er igen, at du tager stilling til den enkelte bog og beholder dem, du faktisk ønsker skal være en del af dit liv fremover.
Det betyder selvfølgelig ikke, at bogreolen skal reduceres til tre bøger med farvekoordinerede rygge. Har du en stor bogsamling, du holder af, så behold den. Pointen er ikke at eje så lidt som muligt.
Men den bog, du har flyttet med tre gange og stadig ikke har fået læst? Måske bliver det heller ikke næste weekend.
Papirer | den knap så hyggelige kategori
Efter tøjet og bøgerne kommer papirerne. Ikke ligefrem den kategori, de fleste glæder sig til, men til gengæld et sted, hvor der ofte gemmer sig overraskende meget, vi ikke længere har brug for.
Marie Kondos udgangspunkt er ret enkelt: Behold kun de papirer, der faktisk er nødvendige.
I dag er meget heldigvis blevet digitalt, men alligevel har gamle kvitteringer, garantibeviser, breve, brochurer og manualer en imponerende evne til at finde vej ned i skuffer og mapper.
Gå papirerne igennem og spørg først, om du overhovedet behøver gemme dem. Nogle dokumenter skal naturligvis opbevares, og andre kan være relevante i en periode. Men manualen til den kaffemaskine, du ikke har ejet siden 2014, har sandsynligvis aftjent sin værnepligt.
Og inden du smider en manual ud, kan du lige tjekke, om den findes digitalt. Det gør de fleste efterhånden.
Målet behøver ikke være et papirløst hjem. Bare et hjem, hvor du kan finde det papir, du faktisk leder efter, uden først at gennemgå garantien på en brødrister, der døde for seks år siden.
Komono | som er alt det andet
Så kommer vi til komono. Et japansk ord, vi næsten burde indføre på dansk, fordi det dækker over alle de ting, der ikke rigtig hører til i de første kategorier.
Og dem har vi en del af.
Komono betyder i denne sammenhæng de forskellige småting og hverdagsgenstande i hjemmet. Det kan være køkkenting, toiletartikler, elektronik, ledninger, værktøj, rengøringsmidler, hobbyting og alt det andet, der gennem årene har fundet vej ind i skabe og skuffer.
Her giver det mening at dele oprydningen op i mindre kategorier. Tag eksempelvis køkkenredskaberne samlet, derefter plastikbøtterne, toiletartiklerne eller skuffen med elektronik. På den måde kan du se, hvor meget du egentlig har af den samme slags.
Og det er ofte her, dubletterne dukker op. Tre oplukkere, syv halvtomme flasker shampoo og en samling opladere, hvor ingen længere kan huske, hvad halvdelen passer til.
Du behøver selvfølgelig ikke skille dig af med noget, bare fordi du har to af det. Har du brug for begge dele, har de jo et arbejde i hjemmet.
Men den mystiske ledning, der har ligget i skuffen siden 2017, fordi den helt sikkert hører til noget?
Hvis ingen har manglet den i ni år, er der en vis sandsynlighed for, at det nok skal gå.
Ting med affektionsværdi | derfor kommer de til sidst
Til sidst kommer de ting, der har en særlig personlig eller følelsesmæssig betydning. Fotografier, breve, arvestykker, børnenes gamle tegninger, souvenirs og alle de andre ting, hvor spørgsmålet om at beholde eller skille sig af med sjældent kan afgøres på et øjeblik.
Det er ikke tilfældigt, at Marie Kondo gemmer denne kategori til sidst. Når du først har været igennem tøj, bøger, papirer og komono, har du øvet dig i at tage stilling til dine ting.
Men her synes jeg også, man må give sig selv lidt længere snor.
Et gammelt brev behøver ikke være nyttigt. Farmors kaffekop behøver ikke passe til resten af stellet. Og den skæve lerfigur, dit barn lavede i 2. klasse, behøver bestemt ikke bidrage positivt til indretningen for at have en plads i dit hjem.
Det interessante spørgsmål er snarere, om tingen stadig betyder noget for dig.
Marie Kondo lægger vægt på, at vi tager bevidst stilling til de ting, vi beholder, og også til dem, vi vælger at give slip på. I hendes metode siger man tak til de ting, man skiller sig af med.
Det behøver du selvfølgelig ikke stå og gøre højlydt ved genbrugscontaineren, hvis det føles lidt for langt fra din egen måde at gøre tingene på.
Men tanken bag kan jeg faktisk godt lide: At vi ikke behøver betragte det som spild eller en fejl, bare fordi en ting ikke skal følge os resten af livet. Den kan godt have haft sin tid og sin betydning, og stadig være klar til at komme videre.
Marie Kondo metoden i et almindeligt hjem
Marie Kondo metoden handler i sidste ende ikke om at eje så lidt som muligt eller om at få et hjem, hvor alle skuffer ligner noget fra et boligmagasin.
Det interessante ved metoden er efter min mening, at den tvinger os til faktisk at tage stilling til vores ting. Ikke rum for rum, men kategori for kategori. Og ikke bare ved at flytte det, vi ikke ved, hvad vi skal gøre med, ind i et andet skab.
Og så er der selvfølgelig det berømte “spark joy”.
Jeg tror ikke nødvendigvis, at alle ting i et almindeligt hjem behøver vække glæde. Regnjakken skal holde dig tør, oplukkeren skal kunne åbne en flaske, og støvsugeren behøver bestemt ikke gøre dig lykkelig.
Men spørgsmålet kan stadig være nyttigt: Holder jeg fast i den her ting, fordi jeg faktisk bruger den, holder af den eller har en grund til at gemme den? Eller står den her bare, fordi den altid har stået her?
Måske er det netop derfor, Marie Kondo metoden stadig giver mening mange år efter, at vi første gang begyndte at spørge vores T-shirts, om de gjorde os glade.
Du behøver ikke følge alle principperne slavisk.
Men et par af spørgsmålene er værd at tage med næste gang, du åbner det skab, hvor tingene efterhånden kun kan blive derinde, hvis du lukker lågen hurtigt.
Personen bag
Mit navn er Charlotte Karlsson, og jeg står bag KARLSSON Indretning & Design.
Jeg har arbejdet professionelt som indretningskonsulent siden 2018 og har efterhånden været omkring rigtig mange forskellige boliger.
Jeg hjælper blandt andet med indretning af private hjem og sommerhuse, salgsstyling og komplette indretninger af tomme projektboliger og andre tomme boliger.
Opgaverne er forskellige, men jeg tager altid udgangspunkt i boligen og dem, der skal bruge den. For et hjem behøver ikke ligne et boligmagasin for at være godt indrettet.
Jeg er også frivillig arkitekt i Røde Kors’ projekt Fra Bolig til Hjem, hvor jeg hjælper kvinder, der er flyttet fra krisecenter, med at få deres nye bolig til at fungere som et hjem.
Her handler indretning ofte om noget helt andet end de nyeste møbler og den rigtige lampe. Og det er en god påmindelse om, hvad et hjem egentlig skal kunne.
