Spring til indhold

Styleb4sale

Kunderne siger...

Hvad kunderne siger… Det kan du læse mere om her på siden, og jeg er så utrolig stolt og taknemmelig over de mange fine udtalelser, jeg har modtaget fra mine kunder. Deres ord betyder meget for mig og vidner om det gode samarbejde og de tilfredsstillende resultater, vi opnår sammen.

Læs herunder, hvad mine kunder siger om mig, indretningskonsulent Charlotte Karlsson, og om de indretningsprojekter, vi har gennemført.

Charlotte Karlsson og KARLSSON Indretning & Design.

Kontorindretning

“I forbindelse med ombygning og indretning af vores kontor fik vi råd og vejledning af Charlotte om alt fra valg af materiale til den færdige indretning. Vi har i dag et rart og velfungerende kontor, som fremtræder professionelt i sit udtryk”
 

SKOLECOACH ApS

Solgt på kun 26 dage efter salgsstyling

“Vi har for nylig benyttet Karlson Indretning og Design i forbindelse med salget af vores forældres hus, Huset, som vores forældre byggede i 1969 og boede i siden da, trængte til en kærlig design hånd, så potentielle købere kunne se dets fulde potentiale som et ideelt hjem for en børnefamilie.
Charlotte fra Karlson Indretning og Design leverede en enestående salgsstyling. Hun hjalp os med at rydde op i møbler, pynt og billeder på væggene, og hun bragte også smukt boliginteriør ind, som virkelig fremhævede husets kvaliteter. Charlottes øje for detaljen og hendes evne til at skabe en indbydende atmosfære gjorde en stor forskel. Hun deltog også ved fotograferingen, hvilket sikrede, at huset fremstod fra sin bedste side på billederne.
Vi valgte at leje interiør, så huset også ved fremvisningerne fremstod lige så indbydende som på billederne. Det viste sig at være en klog beslutning, da vi endte med at sælge huset på kun 26 dage.
Vi er meget tilfredse med Charlottes arbejde og samarbejdet med hende. Hendes professionalisme, kreativitet og dedikation var med til at sikre, at salgsprocessen gik glat og hurtigt. Vi kan varmt anbefale Karlson Indretning og Design til andre, der står over for at skulle sælge deres hjem.
Tak, Charlotte, for din fantastiske indsats!”
 

Lene Dueholm

………………………………

kundeudtalelse-projektbolig
Indretning af nyistandsat hus før salg

“Charlotte har virkelig formået at ramme vores smag med sin indretning i et nyistandsat hus, som skulle på boligmarkedet. 

Hun er fuld af gode idéer og formår at få det bedste frem i alle slags rum.

Vi vil til enhver tid anbefale Karlsson Indretning & Design til alle vi kender, for vi ved, at Charlotte kan løse alle slags indretningsopgaver med sit eget personlige touch med kunden i højsædet”

Hilsen teamet bag HH Bolig ApS

………………………………

Boligindretning

“Vi har med stor fornøjelse brugt Charlotte i forbindelse med indretningen af et nymoderniseret hus i Nyborg. Charlotte var godt forberedt via nogle tilsendte billeder, og forbedrede indretningen markant i løbet af 2 timer. Hertil fik vi en liste med forslag til yderligere tiltag. Samarbejdet var nemt og givtigt. Overraskende meget for pengene”

Gert Damsted, boligejer

………………………………

Boligindretning

“Charlotte er meget dygtig til at finde de rigtige løsninger. Hun har set indretningsmuligheder, jeg ikke selv har kunne få øje på. Hun kommer hele vejen rundt lige fra møbler, belysning til nipsting. Tøv ikke med at få et besøg”

Anne, Houzz bruger

………………………………

Klar til boligsalg med 100 gratis tips og tricks

“Jeg har i forbindelse med klargøring af hus til salg, haft stor glæde og hjælp af  “100 gratis indretningstips og tricks”, fra Karlsson – indretning og design.
Der er tænkt på det hele, og jeg har fået mange idéer til hvordan jeg viser mit hus frem på bedste vis.
De små ting man ikke selv tænker over, betyder utroligt meget i det store billede”
 
Annette Olsen, boligsælger

………………………………

Hjælp til indretning af stue og tidligere børneværelser

“Vi har ad to omgange haft Charlotte ude og rådgive og vejlede i forhold til indretning af stue og 2 tidligere børneværelser.Charlotte har gode input til hvordan rummene omdannes til hyggelige brugsrum, med respekt for de ting man i forvejen har og forslag til ændringer samt omrokering. Kan varmt anbefale et besøg af Charlotte, vi har haft stor glæde af hendes kyndige vejledning”

Gitte Fahlén, boligejer

 

………………………………

boligstyling
Indretning af tom bolig

“Kære Charlotte, Tak for hjælpen i forbindelse med salg af vores udlejningsbolig i Nyborg. Vi valgte at vente med annoncering og fotografering af boligen til vores lejer var fraflyttet. Boligen stod herefter nymalet og helt tom. Da jeg kontaktede dig, var jeg usikker på, hvordan jeg skulle gøre boligen attraktiv for potentielle købere, og jeg er glad for at du tog over og klarede opgaven for mig. Du formåede at skabe en varm og indbydende atmosfære, der ramte potentielle købere i flere aldersgrupper, og jeg er sikker på, at dette var afgørende for, at vi hurtigt fik boligen solgt til en fornuftig pris. Du tog dig tid til at lytte til mine ideer hvilket også har betydet, at vi med glæde efterfølgende har brugt dig som rådgiver i vores private bolig – og jeg vil til enhver tid anbefale dig, såvel i forbindelse med salg, som hvis man trænger til ny inspiration i hjemmet”

Bente Brandstrup, komplet indretning og stueindretning

………………………………

Online sommerhusindretning

“Boligindretter Charlotte fra KARLSSON Indretning har hjulpet med onlinerådgivning i forbindelse med et sommerhuskøb ved vestkysten. Vi købte sommerhuset udelukkende med udlejning for øje, så for at sikre, at vi kunne få udlejet til max. indtjening, hjalp Charlotte med optimering af rum, funktion og indretning. Vi har fulgt stort set alle hendes råd, og huset er blevet helt fantastisk. Kan varmt anbefale onlinerådgivningen, som faktisk ikke var særlig dyr. Vi tilkøbte lidt ekstra timer, men de penge kommer mere end rigeligt ind igen”

Brian Knudsen, sommerhusindretning

kunderne-siger

…………………………………

“Lige fra første telefoniske kontakt med Charlotte, har jeg følt mig i gode hænder. Hendes skarpe blik for styling og yderst kyndige vejledning, var med til at jeg solgte mit hus på under 3 mdr. Jeg kan varmt anbefale Charlotte fra Karlsson indretning”

AnneMette, boligejer

…………………………

“Charlotte er simpelthen så dygtig. Hun har hjulpet med komplet online pakke og indretning af vores sommerhus, da vi bor i udlandet. Hun har øje for mindste detalje og forstod alle vores ønsker i indledende samtale. Vi havde faktisk troet at det ville blive besværligt når vi ikke var tilstede før sidst i forløbet, men intet problem når Charlotte er med på teamet. Resultatet er over alt forventning og vi kommer til at bruge hendes service igen. Fra en meget glad & tilfreds kunde”

Monna, online sommerhusindretning

………………….

“I forbindelse med at vores hus skulle sælges, valgte vi at få besøg af boligstylist Charlotte Karlsson. Hun gennemgik huset, og gav råd til boligstyling, der ikke kostede en formue. Huset blev solgt på kun 5 dage og endda til mere end den udbudte pris – Charlottes gode råd har helt sikkert gjort en forskel. Vi vil ikke tøve med at bruge KARLSSON Indretning & Design en anden gang. Charlotte er super dygtig, og ser lynhurtigt, hvad der kan gøre en forskel. Kan varmt anbefales”

Anne Jørgensen, boligsælger

………………….

”Jeg har haft besøg af indretningskonsulent Charlotte Karlsson.
Det var en super god oplevelse med professionel hjælp, samt gode råd og tips, til styling af min stue. Det er jeg meget glad for. Det kan varmt anbefales”

Ulla Søgaard, boligindretning

………………….

“Vi havde gennem mere end tre år forsøgt at sælge vores barndomshjem, familiens hus gennem 50 år, da vi i efteråret 2020 mødte Charlotte. På de tre år havde vi kun haft ganske få fremvisninger, og husets visninger på nettet blev ikke konverteret til handlinger, der kunne ende med et salg af huset.
 
Derfor engagerede vi Charlotte til at lave et oplæg, hvor hun gennemgik vores hus på nettet samt besøgte os i vores forældres hjem, hvor hun på en meget respektfuld måde satte gang i en række ændringer, der kunne synes små, men som har haft en kæmpe effekt.
 
Helt konkret har Charlotte med hjemmets indbo og ganske få nye ting genskabt husets oprindelige 70’er-stil i en knivskarp 2020 udgave – og ikke mindst havde hun allerede efter ét besøg skabt en helt ny energi i huset. Med endnu et besøg var Charlotte med, da de nye billeder blev taget, så huset ikke kun havde ændret udtryk og energi, men så det også blev formidlet meget lækkert gennem de smukke, nye billeder, der præsenterede huset præcis, som vi ønskede det. Sammen med et mæglerskift og en justeret pris ændrede Charlottes indsats dynamikken dramatisk, og huset er nu solgt her en måned efter, at det kom på markedet igen.
 
Vi kan varmt anbefale Charlotte til alle, der har brug for nye øjne og ny dynamik i deres hussalg. Hun er dygtig og professionel, behagelig og samtidig meget skarp og ærlig – og hun har hos os vist, at hun med ganske få midler og omkostninger kan skabe store resultater”
 
På familiens vegne, Jens Hveisel Hansen 

………………….

boligstyling
Indretning af projektbolig

“Charlotte fra KARLSSON Indretning & Design har indrettet 2 lejligheder i naturskønne Dyrup for os – og det gik fantastisk.
Alle fremmødte til vores åbent hus var meget begejstrede for både boligerne og for indretningen.

Vi er især glad for, at Charlotte´s indretninger understøttede lejlighedernes detaljer på smukkeste vis, og i det hele taget meget tilfredse med det endelige resultat”

Odense Bolig A/S, Bygherre, projektbolig

………………….

”Charlotte er virkelig dygtig, og har øje for selv den mindste lille detalje, når det gælder indretning, Det med at bruge ens egne ting på en ny og kreativ måde, syntes vi specielt godt om. Vi føler vi har fået meget for pengene, og kan varmt anbefale Charlotte til andre”

Allan Madsen, boligindretning

………………….

kundeudtalelse
Indretning af kontorfællesskab

“Vi, Erhverv & Vækst Nyborg Kommune, valgte indretningskonsulent Charlotte Karlsson til at indrette vores nye Iværksættermiljø på Nyborg Havn da det betød meget for os at miljøet skulle fremstå brugervenligt, imødekommende og især som et moderne kontormiljø af tiden.

Vi er meget tilfredse med dialogen i processen og især med resultatet af vores nye 200 m2 Iværksættermiljø i Nyborg

Chefkonsulent Stig Bøgh, Nyborg Kommune Erhverv & Vækst

………………….

“Det er en ganske lille brøkdel af udgifterne ved et hussalg som meget vel kan gøre udslaget; Den ekstra finish som indretningskonsulent Charlotte Karlsson med stor opmærksomhed og et skarpt øje for farver og linjer og design kommer med. Hun magter den svære balance at være sikker i sin s(m)ag, og dog åben for andres idéer. Kompetent, engageret og behagelig” 

Jens Højersholt, boligsælger

………………….

“Charlotte har hjulpet mig med indretning af mit sommerhus, da jeg ønskede at udleje, og gerne ville sørge for, at jeg fik mest muligt ud af udlejningerne. Det var virkelig gode råd, og der er ingen tvivl om, at det var med til at jeg kunne hæve lejen”

Frank Olesen, sommerhusudlejer

………………….

boligstyling
Komplet indretning af tom bolig

“Da jeg skulle sælge min nybyggede arkitekttegnede villa i attraktive Egå, besluttede jeg hurtigt, at der skulle være komplet indretning med i fremvisningen for at skabe en helhed.

Jeg kontaktede indretningskonsulent Charlotte fra KARLSSON Indretning & Design, der nu har leveret og indrettet med møbler og interiør. Og det har hun gjort med blik for det nye hus, så der nu er en smuk sammenhæng mellem det arkitektoniske og møblementet.

Jeg har selv stået for fremvisningerne, og det var en stor hjælp for køber, at de kunne se sig selv i det, når de blev inspireret mht. indretningen”

Jens Hansen, Bygherre projektbolig Egå 

………………….

“Indretningskonsulent Charlotte Karlsson ved, hvad der sælger.
Det gjorde, at billederne til salgsopstillingen blev perfekte.

Og lige fra starten af, var der en god søgning og mange fremvisninger. 

Derfor varede det også kun 3½ måned før huset var solgt. KARLSSON Indretning & Design kan virkelig anbefales til at give det ekstra pift”

Per Knudsen, boligsælger

kundeudtalelse

………………….

“NYCO stod for at skulle indrette os med yderligere et kontorum, således der skulle være plads til et konferencebord. Vi kendte til indretningskonsulent Charlotte, Karlsson Indretning & design, så vi bad hende om at finde en løsning.

Skulle være således vi bibeholdt den ”gode stemning” med et tema omkring investerings- og klassiske biler, som vi synes gav os noget godt at se på, men også åbning på dialog med kunderne. Det lyttede hun til og fandt en god måde at få kontoret til at rumme dette, samtidigt med det forblev som et forretningsmæssigt stærkt udtryk.

Charlotte Karlsson fandt gode alternativer til et ”normalt” mødebord, hvor vi fik gode alternativer, således vi beholdt vores eget aftryk. Priserne for dette var ganske fornuftige og vi fik en super god helhed mellem de møbler vi havde samt alt det nye.

Bestemt ikke sidste gang vi inviterer Charlotte ind, hvis vi skal have nyt udtryk, der virker for os i dagligdagen”

Mikael Tipsmark, NYCO Virksomhedsformidling

………………….

Indretning af stue, udestue og teenageværelse

“Vi har brugt indretningskonsulent Charlotte Karlsson, da vi var fastlåst på indretningen i stuen. Hun så muligheder i stedet for begrænsninger, og resultatet blev rigtig godt. Så godt, at hun også blev bedt om, at kigge på sønnens teenageværelse og en ikke så hyggelig havestue. Sønnen fik et sejt teenageværelse og vi fik en hyggelig havestue.

Vi kan varmt anbefale KARLSSON Indretning & Design. Charlotte er dygtig, og det koster ikke en formue, da hun genbruger mange af de ting man har i forvejen”

Anne, boligindretning

kunderne-siger

………………….

kunderne-siger
Hurtigere udlejning af projektboliger

“KARLSSON Indretning & Design har hjulpet med komplet indretning af 2 nybyggede lejemål i Bolbro, da vi oplevede, at udlejningerne i Odense ikke gik så hurtigt som vi havde oplevet med alle vores tidligere lejemål.

Og det gik over al forventning. De 8 nybyggede rækkehuse/lejligheder blev, efter Charlotte´s indretning, udlejet på ca. 3 uger. Det er ikke sidste gang Rolf Krake Ejendomme benytter KARLSSON Indretning & Design”

Thomas Christensen, Rolf Krake Ejendomme, projektbolig

………………….

“Det var rart med friske øjne på vores stue/spisestue, hvor vi selv var kørt fast i indretningen. Charlotte kom med rigtig gode brugbare fif og tricks til hvordan vi kunne skrue op for den ønskede hygge i rummene så det både blev flot men også brugbart som familie”

Camilla Kristensson, boligindretning

………………….

“Charlotte har hjulpet mig med salg af mit rækkehus (en typisk ungkarlehybel) og det i en sådan grad at det blev solgt hurtigt og endda til et par der kun havde set billeder fra huset online. Charlotte forvandlede mit anonyme hus til et hus fyldt med kunst. Det gjorde hun ved at købe en masse forskellig plakater, malerier og tryk, og tyndede desuden ud i det typiske mande-single-hjem. Resultatet blev så fantastisk, at jeg ærgrede mig over ikke at have gjort det for længe siden, så jeg selv kunne få glæde af det. Kan varmt anbefale indretningskonsulent Charlotte Karlsson fra KARLSSON Indretning & Design”

Frank Sørensen, boligsælger

………………….

Indretning af projektbolig

“Jeg har benyttet mig af Charlottes ekspertise til at indrette en lejlighed til fremvisning i et mere eksklusivt boligprojekt på Julsøvej i Sejs-Svejbæk ved Silkeborg.

Her har Charlotte møbleret og indrettet lejligheden med en enkel og super lækker stil, der virkelig er faldet i god smag hos både bygherre og potentielle lejere. Benytter meget gerne Charlotte til fremtidige projekter”

Suncore Ejendomme, Bygherre Søren Mirzai, projektbolig

kunderne-siger-boligindretter

………………….

Kontakt

Hvis du udfylder kontaktformularen her, så kontakter jeg dig så hurtigt som muligt og helt uforpligtende. Har du andre spørgsmål eller bare nysgerrig på, hvad jeg kan hjælpe dig med, så er du altid meget velkommen til at ringe til mig for en uforpligtende snak på tlf. 3013 5005. Uanset om det drejer sig om sommerhusindretning, online-hjælp, indretning af projektbolig eller anden indretning.

indretningskonsulent og boligindretter

KARLSSON Indretning og Design, med indretningskonsulent Charlotte Karlsson i spidsen, beskæftiger sig udelukkende med indretning.

Vi indretter for private, for bygherrer med tom projektbolig og for mindre erhverv og til konkurrencedygtige priser.

Priser på det hele finder du under de enkelte ydelser i toppen.

Vi er 100% uafhængige af producenter og leverandører af møbler og interiør, da vi ønsker at leverer den mest optimale løsning for dig som kunde.
Vi har samarbejde med håndværkere i en del af Danmark, og vil derfor kunne henvise til dem som vi selv kan stå inde for.

Vi har primær adresse i Odense M, men kører på Fyn, Jylland og Sjælland.