Indretningskonsulent Charlotte Karlsson
Mit navn er Charlotte Karlsson, og jeg arbejder som indretningskonsulent med speciale i indretning af ledige boliger for bygherrer, ejendomsadministratorer og almene boligselskaber.
Jeg hjælper med at skabe komplette og gennemtænkte indretninger, der gør det lettere for potentielle købere og lejere at se mulighederne i boligen.
For en tom bolig kan hurtigt fremstå mindre, mere kold og svær at afkode, men med den rigtige møblering og styling bliver rummene levende, funktionelle og langt mere attraktive.
Mit arbejde handler ikke kun om møbler og interiør. Det handler om at skabe en oplevelse af hjem, flow og funktionalitet, så boligen fremstår indbydende fra første øjeblik.
Derudover arbejder jeg som frivillig arkitekt i Røde Kors’ projekt Fra Bolig til Hjem, hvor jeg hjælper kvinder, der er flyttet fra krisecenter, med at indrette trygge og velfungerende hjem. Dette arbejde betyder meget for mig, da det handler om at skabe en ny start og en følelse af tilhørsforhold gennem indretning.
Erfaring med indretning af projektboliger og tomme boliger
Jeg har siden 2018 arbejdet med indretning af projektboliger og tomme lejligheder, hvor målet er at forkorte liggetid og styrke det samlede indtryk ved fremvisning.
Når jeg indretter en bolig, tænker jeg altid i helheder. Hvordan bevæger man sig naturligt gennem boligen, hvordan udnyttes kvadratmeterne bedst muligt og hvordan skaber vi en rolig og indbydende stemning, der appellerer bredt?
Mit udgangspunkt er en nordisk inspireret stil med fokus på naturlige materialer, rolige farver og en indretning, der føles både moderne og tidløs. Det er en stil, der fungerer godt i projektboliger, fordi den rammer bredt og samtidig skaber en følelse af kvalitet.
Hos KARLSSON Indretning & Design får du:
Indretningskonsulent med gode referencer
Stort branchekendskab & høj kundetilfredshed
Mange års erfaring som indretningskonsulent
Vores kunder kommer bla. fra:
Odense, Svendborg, Silkeborg, Aarhus, Fredericia, Kolding, Vejle, Herning, Ringe, Nordfyn, Esbjerg, Middelfart, Assens, Faaborg, Roskilde, Holbæk, København, Amager, Ålsgårde, Årslev, Mols, Horsens, Ry, Vejen, Gråsten, Varde, Egå, Maribo, Ribe, Haderslev, Skanderborg, Århus, Rudkøbing, Kerteminde, Holstebro, Køge, Strib, Billund, Ikast, Hedensted mf.
Ønsker du at læse, hvad vores kunder siger om os? Klik her for at læse deres udtalelser og erfaringer med vores indretningsservices.
En stor del af mit arbejde er fysisk. Jeg prioriterer selv at være med, når boligerne møbleres og styles, fordi det er her detaljerne opstår, og helheden falder på plads.
Samtidig arbejder jeg også med SEO og online synlighed gennem mit andet ben, SEO Kompas. Her hjælper jeg små og mindre virksomheder med at blive fundet på Google.
For mig er det vigtigt at fastholde begge dele.
Jeg er enormt glad for kombinationen af de to. Det fysiske arbejde med indretning, at være ude i boligerne, arbejde med detaljerne og skabe en helhed, der fungerer i praksis, står i god kontrast til dage med SEO-arbejde. Her arbejder jeg mere strategisk med synlighed og struktur. Samlet giver det en stærk kombination af overblik og en klar forståelse for, hvad der virker.
Som en naturlig del af arbejdet med møblering af boliger har jeg løbende møbler og interiør, der har været brugt til styling til salg.
Det har jeg valgt at samle i OutletPLUS.
Her sælger jeg udvalgte møbler og interiør, som stadig har masser af liv og kvalitet i sig. Det er en mulighed for at gøre et godt køb, men også en måde at tænke mere bæredygtigt på ved at lade møbler gå videre til nye hjem.
Se vores OutletPLUS her.
En ordbog skabt af interesse for indretning
Indretning er ikke kun mit arbejde. Det er også en stor personlig interesse.
Derfor begyndte jeg for nogle år siden at skrive en ordbog med begreber indenfor boligindretning. Her samler jeg ord, tendenser og udtryk, som løbende opstår i branchen.
Det er min måde at dykke ned i faget på og samtidig gøre det mere tilgængeligt og forståeligt for andre, der interesserer sig for indretning. Tryk på ikonet nedenfor og læs mere.
Jeg arbejder med indretning, fordi jeg kan se, hvor stor en forskel det gør.
En tom bolig kan være svær at aflæse. Men med den rette indretning bliver den levende, indbydende og langt lettere at relatere til.
Det er netop dér, jeg som indretningskonsulent gør en forskel. Ved at skabe rammer, der hjælper andre med at se mulighederne.
Omtale af indretningskonsulent Charlotte Karlsson
Læs artikel i Fyens Stiftstidende omkring salgsstyling
(da firmaet hed StyleB4sale):
