Spring til indhold

Indretning af børneværelse med tema

børneværelse-med-tema

Når legen får plads i indretningen

Et børneværelse må gerne være mere end bare et sted at sove. Det må gerne være et univers. Et sted hvor fantasien får lov at leve, og hvor indretningen understøtter både leg, ro og tryghed.

Når jeg tidligere arbejdede med indretning af børneværelse, tog jeg ofte udgangspunkt i et tema. Ikke fordi det skal være gennemført ned til mindste detalje, men fordi et tema skaber retning, sammenhæng og personlighed.

Dette børneværelse er indrettet med et roligt og nordisk inspireret giraf-tema, hvor naturfarver, træ og bløde tekstiler skaber en varm og indbydende base.

Et tema der skaber ro fremfor uro

Et børneværelse med tema behøver ikke være farverigt og overfyldt. Tværtimod.

Her er der arbejdet med en afdæmpet farvepalette i sand, brun og varme beige nuancer. Det giver et roligt udtryk, som både fungerer til leg i dagtimerne og som en tryg base ved sengetid.

Giraf-temaet går igen i:

  • Sengetøj
  • Gulvtæppe
  • Små detaljer som taburet og pynt

Men det er gjort med omtanke, så det ikke bliver for larmende. Det er en vigtig pointe i moderne børneværelses indretning. At der stadig er visuel ro.

Funktionel indretning af børneværelse

Husk, når du indretter børneværelser, er funktion altid lige så vigtig som det visuelle.

I dette rum er der tænkt i zoner:

  • Sovezone med en enkel seng placeret langs væggen
  • Legeområde med gulvtæppe og god gulvplads
  • Opbevaring i form af kurv til bamser og legetøj

Selvom rummet ikke er stort, føles det luftigt. Det skyldes blandt andet, at møblerne er holdt lette og at gulvet ikke er fyldt op.

Et godt råd i indretning af små børneværelser er netop at lade noget stå tomt. Det giver plads til leg og ro i øjet.

Indretning af børneværelse med tema behøver ikke være kompliceret. Med få gennemgående elementer, rolige farver og fokus på funktion kan du skabe et rum, der både er trygt, inspirerende og holdbart over tid.

Og måske vigtigst af alt. Et rum hvor barnet har lyst til at være.