Indbrud i hus
Indbrud i hus
Tænk også på sikkerheden når boligen sættes til salg
Når en bolig bliver sat til salg, handler det ofte om at gøre hjemmet så indbydende og præsentabelt som muligt.
Vi rydder op, maler vægge, styler boligen og får taget flotte salgsbilleder.
Men midt i ønsket om et hurtigt boligsalg glemmer mange desværre én vigtig ting. Risikoen for indbrud i hus.
Det er efterhånden almindelig kendt, at indbrudstyve holder øje med boliger, der er sat til salg.
Salgsannoncer viser ofte både plantegninger, billeder af rummene og detaljer fra hjemmet, og det er desværre ikke kun potentielle købere, der følger med.
Maj 2026
Når boligen bliver et udstillingsvindue
Et flot hjem sælger som regel bedre. Derfor giver det stadig god mening at gøre boligen lys, ryddelig og indbydende før fremvisninger og fotografering. Har du brug for inspiration, kan du læse vores indlæg med 100 gratis tips og tricks til boligstyling før salg her.
Men samtidig kan det være en god idé at tænke lidt mere strategisk omkring, hvilke ting der bliver vist frem i boligen.
Dyre designermøbler, eksklusive lamper, kunst og mindre værdifulde interiørgenstande er desværre ofte nemme at afsætte videre. Og når disse ting tydeligt fremgår af boligens salgsannonce, gør det det lettere for uvedkommende at planlægge et indbrud.
Overvej at pakke de mest værdifulde ting væk
Hvis du står midt i et hussalg, kan det derfor være en god idé at fjerne de mest værdifulde genstande fra boligen allerede tidligt i salgsprocessen.
Det gælder eksempelvis designermøbler, eksklusive PH-lamper og andre kendte designklassikere, kunst og samleobjekter, smykker, guld og ure samt elektronik der let kan fjernes.
Mange tænker fejlagtigt, at tyve kun går efter småting. Men designmøbler og populære lamper er ofte eftertragtede varer på brugtmarkedet og relativt nemme at sælge videre.
Lej et depotrum under boligsalget
Har man ikke familie eller venner med plads til opbevaring, kan det være en rigtig god investering at leje et depotrum i perioden, hvor boligen er til salg. Tjek med egen og depotrummets forsikringsmuligheder.
Det giver både mere ro i maven og kan samtidig være med til at skabe mere luft og plads i boligen. Faktisk oplever mange, at hjemmet virker større og mere overskueligt, når det bliver lettere møbleret.
Et depotrum kan derfor både være en praktisk løsning under hele salgsperioden.
Pas på hvad der vises på salgsbillederne
Mange tænker ikke over, hvor detaljerede boligannoncer er blevet i dag. Zoom-funktioner, store billeder og sociale medier gør det nemt at studere et hjem i detaljer hjemme fra sofaen.
Jo mindre information uvedkommende får, desto bedre. Især når man husker at minimere sisikoen for indbrud i huset.
Derfor kan det være en god idé at være ekstra opmærksom på:
- billeder af dyre ure, tasker eller elektronik
- nøgler der ligger fremme
- alarmpaneler og adgangssystemer
- billeder der viser præcist hvor værdifulde ting står
- oplysninger om ferie eller tomme perioder
Hvad hvis boligen bliver for tom?
Mange oplever dog, at boligen mister noget varme og personlighed, når de fine dyre møbler og lamper pakkes væk.
Her kan det være værd at overveje muligheden for at leje møbler og interiør i perioden, mens huset er til salg.
Det kan både være en delvis møblering af enkelte rum, udskiftning af særligt værdifulde møbler eller komplet møblering af hele boligen.
Hvis man allerede har købt ny bolig, vælger nogle faktisk at flytte deres egne møbler helt ud og i stedet få boligen møbleret midlertidigt med lejede møbler og interiør.
Det giver ikke kun ekstra sikkerhed. Det giver også mulighed for at indrette boligen mere neutralt og målrettet den købergruppe, der typisk vil være interesseret i huset.
En neutral indretning kan styrke salget
Når boliger skal sælges, handler det ofte om at hjælpe potentielle købere med at se mulighederne i rummene. Her fungerer neutrale møbler, rolige farver og en mere enkel indretning ofte rigtig godt.
Samtidig undgår man, at købernes fokus lander på enkelte meget personlige eller markante designvalg.
En mere afdæmpet møblering kan derfor både skabe ro i boligen, gøre rummene større visuelt og fremhæve boligens arkitektur.
Samtidig mindske risikoen for tyveri af dyre effekter og en risiko for indbrud i hus.
Glem ikke de små tegn på indbrud i hus
Mens boligen er til salg, er der ofte flere mennesker end normalt, der kommer og går til åbent hus og fremvisninger. Derfor kan det også være en god idé løbende at holde øje med små tegn på, at nogen undersøger boligen lidt for nøje.
Det kan f.eks. være mærker ved postkassen, personer der dukker op flere gange uden reel interesse og spørgsmål der handler mere om alarm, ferie eller naboer end om selve huset.
Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal blive mistænksom overfor potentielle købere, men det er altid godt at være opmærksom.
Et boligsalg skal helst være en tryg proces
At sætte hus til salg er for mange både en stor økonomisk og følelsesmæssig proces. Derfor handler boligstyling og klargøring ikke kun om flotte billeder og hurtigere salg.
Det handler også om tryghed.
Ved at tænke sikkerhed ind fra starten, pakke de mest værdifulde ting væk og eventuelt supplere med lejede møbler og interiør, kan du både skabe en mere salgsklar bolig og samtidig mindske risikoen for indbrud i hus.
Personen bag
Mit navn er Charlotte Karlsson, og jeg er indretningskonsulent med professionel erfaring indenfor indretning siden 2018.
Jeg står bag KARLSSON Indretning & Design, hvor mit fokus er at skabe rum, der ikke kun er smukke, men også afspejler personlighed og funktionalitet.
Derudover arbejder jeg som frivillig arkitekt i Røde Kors’ projekt Fra Bolig til Hjem, hvor jeg hjælper kvinder, der er flyttet fra krisecenter, med at indrette trygge og velfungerende hjem.
Dette arbejde betyder meget for mig, da det handler om at skabe en ny start og en følelse af tilhørsforhold gennem indretning.
Tag et kig rundt på min hjemmeside og lad dig inspirere.
