Salgsstyling! din vej til et bedre boligsalg!
Med den rette salgsstyling kan vi fremhæve de bedste kvaliteter ved din bolig, skabe en indbydende atmosfære og sikre, at den fremstår så attraktiv som muligt. Det reducerer risikoen for liggepest.
Gennem min erfaring med salgsstyling kan jeg rådgive dig om f.eks. valg og fravalg af møbler og interiør. Sammen kan vi skabe en bolig, der appellerer til flest købere og skiller sig ud på markedet.
Priser - Salgsstyling
Opstart og overblik:
Drømmer du om et bedre salg af hus eller sommerhus, men mangler en klar plan? Med Opstart & overblik får du konkrete løsninger og nye øjne på din indsats til et bedre salg.
Vi starter besøget med en grundig gennemgang af hele boligen, hvor du fortæller om processen indtil nu. Med min mangeårige erfaring i salgsstyling giver jeg dig input og idéer til, hvordan du kan skabe den mest optimale indretning der tiltrækker flest potentielle købere.
Efter besøget som varer 2 timer får du:
✔ To-Do-liste med de punkter du bør prioritere, 6-8 shoppinglinks (hvis enkelte ting bør indkøbes) og fotoinspiration tilsendt.
Opstart & overblik kr. 3.000,-
Fotostyling:
Er din bolig eller dit sommerhus stort set klar til fotografering, men mangler den sidste finish, kan du vælge en fotostyling umiddelbart inden fotografen kommer.
Jeg ankommer 1 time før den aftalte fotografering og gør boligen klar til kameraet. Jeg medbringer et udvalg af tekstiler og mindre stylingeffekter som puder, plaider, sengetæpper, vaser og blikfang, som jeg bruger dér, hvor de kan gøre en forskel for rummenes udtryk og billederne.
Fotostyling er tænkt som den sidste klargøring før foto, og de bedste foto får vi, hvis der er ryddet op og klar, når jeg ankommer. De medbragte tekstiler og stylingeffekter er inkluderet i prisen og fjernes igen efter fotograferingen.
Pris kr. 3.500,-
Udvidet fotostyling:
Jeg ankommer 3 timer før den aftalte fotografering, så der er tid til at arbejde mere grundigt med de vigtige rum. Jeg fjerner det, der med fordel kan undværes på billederne, og skaber mere ro og sammenhæng i indretningen.
Jeg medbringer desuden et udvalg af interiør og stylingeffekter, der kan supplere det, du allerede har. Det er typisk puder, plaider og sengetæpper, men også puffer, vaser, coffeetablebooks og andet interiør, som kan være med til at få rummene til at præsentere sig bedst muligt på salgsbillederne.
De medbragte møbler, tekstiler og stylingeffekter er inkluderet i prisen og fjernes igen efter fotograferingen.
Pris kr. 5.000,-
Online salgsstyling af hus eller sommerhus:
Bor du langt væk eller måske i udlandet, kan du stadig få professionel hjælp til salgsstylingen af din bolig eller dit feriehus.
Med online salgsstyling gennemgår jeg din bolig ud fra de billeder, mål og informationer, du sender til mig. Vi taler om dine og ejendomsmæglerens ønsker, de rum du gerne vil have hjælp til samt udfordringerne.
Du får konkrete forslag til møblering, farver, belysning og de ændringer, der får boligen til at fremstå klar til det bedste salg. Vi tager naturligvis udgangspunkt i det, du allerede har, og supplerer kun med nyt, hvor det giver mening. Rådgivningen foregår online, så du kan få hjælp til salgsstylingen, uanset hvor du bor.
Pris kr. 2.000,-
Leje af møbler, hvis din bolig står tom:
Står din bolig tom, kan det have stor betydning for både førstehåndsindtryk og salgsproces.
Tomme rum virker ofte mindre og gør det sværere for købere at se boligens potentiale.
Med leje af møbler og interiør skabes en gennemtænkt indretning, der fremhæver rummenes funktion og giver boligen den varme og helhed, som gør en forskel ved fremvisning.
En professionel salgsindretning kan være med til at tiltrække flere købere og i sidste ende understøtte en bedre salgspris.
Alle nævnte priser på salgsstyling er inkl. moms.
Kørsel afregnes med kr. 4,00 pr/km. beregnet fra nærmeste adresse (Odense eller Fredericia) plus evt. udgifter til bro eller færge.
Professionel salgsstyling
Mere end 8 års erfaring med salgsstyling
Høj kundetilfredshed
Stort branchekendskab
Hjælp til professionel salgsstyling. Koster det en formue?
Sådan kan det synes, når man skal klargøre bolig til salg, og har set blot få af de utallige programmer om boligstyling før salg, der vises på TV.
Ind kommer værten, og med sig har hun en hær af håndværkere. På få dage river de et helt hus fra hinanden, flytter vægge og installationer. Som seer kan man undre sig over, om det overhovedet var nødvendigt at hive alt fra hinanden, og sætte nye møbler ind overalt?
Programmerne har intet med virkelighedens boligstyling før salg at gøre. Der er ingen grund til at bruge en formue på at klargøre boligen til salg. Boligstyling før salg betyder nemlig ikke, at der skal bruges formuer på at investere i dyre møbler og fuldstændig istandsættelse. Det handler om at vise din bolig frem fra sin bedste side.
Fra min tid i flere ejendomsmægler-relaterede brancher ved jeg nøjagtig, hvad der skal til for at skabe det blikfang, der er så vigtigt for at fange interessen fra de potentielle købere.
Har du også set "I hus til halsen" på DR?
Når vi ser TV-programmer som “I hus til halsen,” på DR kan det være fristende at tro, at salgsstyling kun er for dem med store budgetter og som elsker umenneskeligt tidspres. Men virkeligheden er en anden. Vi ved, at ikke alle har et team af stylister og et ubegrænset budget, som man ser i “I hus til halsen.” Vores mål er at levere professionel salgsstyling, der er tilpasset dine behov og dit budget, uanset hvor stort eller lille det er.
Salgsstyling handler om at skabe en indbydende atmosfære og appellere til flest potentielle købere. I modsætning til det billede, der ofte males i “I hus til halsen,” behøver det ikke at være en dyr og tidskrævende proces. Med vores ekspertise inden for nordisk inspireret indretning, brug af træ og naturmaterialer samt farver fra naturens palette, skaber vi et harmonisk og attraktivt miljø, der gør dit hjem mere tiltalende.
Lad ikke TV-programmer som “I hus til halsen” afskrække dig fra at investere i salgsstyling. Hos os tilbyder vi overkommelige og effektive løsninger, der hjælper dig med at opnå den bedst mulige pris for din bolig. Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at gøre din bolig salgsklar uden at det koster en formue.
Det siger blot nogle af de tidligere kunder om vores salgsstyling:
Boligindretter Charlotte Karlsson
“I forbindelse med at vores hus skulle sælges, valgte vi at få besøg af boligindretter Charlotte Karlsson. Hun gennemgik huset, og gav råd til boligstyling, der ikke kostede en formue. Huset blev solgt på kun 5 dage og endda til mere end den udbudte pris…
Salgsstyling der betaler sig
“Det er en ganske lille brøkdel af udgifterne ved et hussalg som meget vel kan gøre udslaget. Den ekstra finish som indretningskonsulent Charlotte Karlsson med stor opmærksomhed og et skarpt øje for farver og linjer og design kommer med. Hun magter den svære balance…
Salgsopstillingens foto blev perfekte
“Indretningskonsulent Charlotte Karlsson ved, hvad der sælger. Det gjorde, at billederne til salgsopstillingen blev perfekte. Og lige fra starten af, var der en god søgning og mange fremvisninger. Derfor varede det også kun 3½ måned før huset var solgt. KARLSSON…
Ønsker du selv at gøre klar til boligsalg eller sommerhussalg?
Gør det selv med disse gratis tips & tricks
Jeg har lavet en rum-for-rum guide, der hjælper dig med at komme igennem processen så effektivt som muligt. Den er opdelt i det udendørs, generelt og den indendørs indretning til både bolig og sommerhus.
God arbejdslyst, og husk at jeg naturligvis altid står klar til at hjælpe dig, hvis du ikke har tid eller lyst til selv at gøre klar til boligsalg. Men alle indretningstips og tricks er beskrevet, så du ikke behøver købe hjælp fra en professionel boligindretter.
Professionel salgsstyling er de nye øjne på boligens rum, når du starter dit boligsalg...
Man kan gøre rigtig meget selv. Det kan dog være svært selv at vurdere sin egen bolig og se den med en potentiel købers øjne. Derfor skal der af og til et sæt fremmede øjne til at se mulighederne.
Jeg kan som indretningskonsulent, hjælpe med det sidste og afgørende touch. Jeg kan hjælpe med at fremhæve boligens bedste sider, og hjælpe med at nedtone de værste.
Mit mål er at få det bedste ud af det, der allerede er der og med så få midler som muligt gøre dit hjem endnu mere attraktivt til salg.
Det holder både omkostningerne for dig på et minimum, og hjælper dig til at undgå liggepest.
