Salgsstyling sommerhus
Salgsstyling af sommerhus betaler sig...
Når et sommerhus skal sælges, handler det ikke kun om beliggenhed og kvadratmeter, men i høj grad om den oplevelse, boligen giver ved første øjekast. Salgsstyling af sommerhus er i dag en afgørende faktor for et vellykket sommerhussalg, fordi købere i højere grad træffer beslutninger ud fra stemning, indretning og helhedsindtryk.
I dette indlæg får du indsigt i, hvordan den rette indretning kan gøre dit sommerhus mere attraktivt på markedet, forkorte liggetiden og være med til at sikre et bedre salgsresultat. For når et sommerhus fremstår indbydende, velindrettet og let at afkode for potentielle købere, bliver det markant nemmere for dem at se sig selv i boligen. Og det er ofte dét, der gør forskellen mellem interesse og salg.
Oprydning, rengøring og salgsstyling
Sørg generelt altid for, at sommerhuset er rent og ryddeligt, både indvendigt og udvendigt, inden der bliver lavet boligfoto og vist frem til potentielle købere. Men med mange sommerhuse til salg, skal der nogle gange lidt mere til.
Boligstyling i forbindelse med salg
I forbindelse med salg af sommerhus bør du tænke i salgsstyling. Sommerhussalget går stærkt, men derfor er det stadig vigtigt, at det er dit sommerhus og ikke naboens, som de potentielle købere booker fremvisning på.
Og her er de foto der præsenterer huset, så utrolig vigtige.
Indretning af sommerhuset så det fremstår indbydende og lækkert kan være dét der gør, at de potentielle købere vælger dit sommerhus fremfor naboens.
Ofte er det hver en kvadratmeter i et sommerhus der tæller.
Salgsstyling af sommerhuset
Salgsstyling af sommerhus betyder ikke, at der skal bruges formuer på at investere i dyre møbler og fuldstændig istandsættelse. Det handler om at vise dit sommerhus frem fra sin bedste side.
Fra min tid i flere ejendomsmægler-relaterede brancher ved jeg nøjagtig, hvad der skal til for at skabe det blikfang, der er så vigtigt for at fange interessen fra de potentielle sommerhuskøbere.
60 gratis tips og tricks til et bedre sommerhussalg
Ønsker du selv at klargøre dit sommerhus til salg?
Så finder du vores 60 gratis indretningstips og tricks til at gøre dit sommerhussalg til en succes.
Vi forstår vigtigheden af at skabe den perfekte præsentation af dit sommerhus, både indendørs og udendørs. Derfor har vi lavet en guide, der spænder over alt fra generelle forberedelser til detaljerede indretningsråd og havefornyelsestips. Dem finder du ved at trykke her.
Gør-det-selv-salgsstyling
Du kan nå rigtig langt med salgsstyling af dit sommerhus selv. Især hvis du ved, hvad du skal have fokus på.
Udfordringen opstår ofte, når man skal vurdere sin egen bolig med en købers blik. Det, der føles velkendt og hyggeligt for dig, kan være svært for en potentiel køber at afkode.
Derfor har jeg samlet mine bedste råd i én overskuelig guide med 60 gratis tips og tricks til gør-det-selv salgsstyling af sommerhus. Her får du konkrete og brugbare greb til, hvordan du fremhæver sommerhusets styrker, skaber en indbydende helhed og samtidig nedtoner de elementer, der kan forstyrre førstehåndsindtrykket.
Fokus er på at arbejde med det, du allerede har, og med enkle justeringer gøre dit sommerhus mere attraktivt på markedet. Det er en tilgang, der både holder dine omkostninger nede og øger chancen for et hurtigere salg uden unødig liggetid.
Lej møbler og interiør som i en projektbolig
Modsat et permanent hjem, så sælges et sommerhus normalt med alle møbler og alt interiør (dog undtaget personlige ejendele). Men står du med et sommerhus, hvor du ved, at du tager alt med dig eller måske et dødsbo, hvor indretningen er tung og mørk, så har du mulighed for at indrette med lejede møbler og interiør. Det vil være i samarbejde med din ejendomsmægler, da det selvfølgelig skal fremgå, at de lejede møbler og interiør ikke medfølger ved et salg.
At fremvise et sommerhus til salg med flotte møbler i stedet for et helt tomt eller mørkt og trængt sommerhus kan have flere fordele, der ligner fordelene ved at fremvise ny projektbolig og et permanent hjem.
Flotte møbler gør sommerhuset mere visuelt tiltalende. De tilføjer farver, teksturer og designelementer, der gør rummene mere indbydende og attraktive for de potentielle købere, og møblerne viser potentielle købere, hvordan de kan indrette sommerhuset. Dette er især vigtigt i et sommerhus, hvor folk ofte ønsker at opnå en afslappet og behagelig atmosfære. Indretningen hjælper med at fremhæve rummets potentielle funktioner og muligheder.
Sommerhuse varierer i størrelse og rumstørrelse, og møbler kan hjælpe med at vise skalaen og dimensionerne af rummene. Det vil hjælpe køberne med at forstå, hvor meget plads de har at arbejde med og hvordan de kan udnytte det. Og så skaber møbler en hjemlig og hyggelig atmosfære, der appellerer til følelser. Alt dette kan gøre det lettere for potentielle købere at forestille sig at tilbringe tid i sommerhuset.
Som med ethvert hjem til salg er det vigtigt at finde den rigtige balance mellem møbler og rum. Sommerhuse er ofte mindre end permanente boliger, så det er afgørende at vælge passende møbler, der passer til sommerhusets stil og størrelse, og som fremhæver de bedste træk ved huset og er tilpasset gruppen af potentielle købere.
