Spring til indhold

Airbnb

airbnb

Juni 2025

Sådan skaber du en indbydende Airbnb, der tiltrækker flere gæster

Når du indretter en bolig til udlejning via Airbnb, er det ikke nok, at den er funktionel. Den skal også føles indbydende, hjemlig og professionelt klargjort. Gæster vælger med øjnene, og dit galleri og din indretning har stor betydning for, om netop din bolig bliver valgt frem for de mange andre.

Her er mine vigtigste anbefalinger, når du vil sikre, at din Airbnb skiller sig ud og giver gæster lyst til at booke… Og komme igen.

Tænk i stemning og ikke bare funktion

Når folk rejser, vil de gerne opleve noget særligt. En bolig der er personlig, men samtidig rolig og stilren, gør det lettere for gæsten at falde til. Brug naturmaterialer, dæmpede farver og lækre tekstiler og vær omhyggelig med belysningen. Kombiner gerne både loftlampe, væglampe og hyggelige bordlamper, så gæsterne har flere muligheder.

Indret med tanke på fotos og førstehåndsindtryk

Husk, at dine billeder er det første gæsten ser. Indret med et roligt og rent udtryk, og tænk over, hvad der kommer med i billedrammen. Et lille kaffehjørne, en lænestol med en plaid og et lille bord med bøger eller en plante skaber varme og liv.

Overvej om dit sengetøj, dine puder, spejle eller plakater trænger til en opgradering. Især i rum med få kvadratmeter er det detaljerne, der gør forskellen.

vægdekoration-spejle

Vis ikke kæledyr på billederne – selv hvis de er søde

Uanset hvor meget man elsker sin kat eller hund, er det vigtigt ikke at vise dem på fotos af boligen. Jeg har haft en kunde, som undrede sig over manglende bookinger og på billedet af soveværelset lå en Frank Bulldog midt på sengen. Mange gæster fravælger Airbnb-steder, hvor de får en fornemmelse af, at dyr har opholdt sig i sengene eller møblerne, selv hvis det ikke længere er tilfældet.

Hold derfor billederne helt fri for kæledyr, og skriv i stedet under faciliteter, om kæledyr er tilladt eller ej.

Rengøring og sengetøj gør forskellen

Et rent hjem er en selvfølge, men på Airbnb bliver det afgørende.

Brug gerne hvidt sengetøj, som kan vaskes ved høj temperatur og fremstår friskt og lækkert.

Det giver et hotel-lignende udtryk og sender et signal om professionalisme.

Undgå mørkt eller mønstret sengetøj, da det kan virke tungt og skjule snavs i gæstens øjne.

Har du mørke møbler eller vægge, så vær ekstra opmærksom på støv og fnuller. Det ses tydeligt i dagslys og på billeder.

sengegavlen-gavlpuder

Undgå mismatch mellem billeder og virkelighed

Det er fristende at style og fotografere din Airbnb fra sin absolut bedste vinkel (eller bruge gamle smukkere foto), men pas på med at skabe et glansbillede, der ikke stemmer overens med den virkelighed, der møder gæsterne. Hvis billederne lover mere, end oplevelsen kan leve op til, vil det ikke blot føre til skuffede anmeldelser, og det skader din troværdighed og chancen for gentagne bookinger.

Sørg for, at farver, møblering og detaljeniveau stemmer overens med det, gæsten faktisk møder. Hvis du tilføjer blomster, stearinlys og frisk frugt på dine fotos, bør du også sørge for, at det er en del af oplevelsen ved ankomst ellers risikerer du skuffede gæster.

Ærlige, smukt stylet billeder fungerer bedst. Vis boligen i sit bedste lys, men sørg for, at det også er det lys, dine gæster kommer til at opleve.

Giv gæsten lyst til at tage billeder – og dele dem

Et hjem med særpræg og gennemtænkte detaljer gør ofte, at gæster tager billeder og deler dem på sociale medier. Det er gratis reklame og en måde at skabe organisk interesse. Et særligt spejl, en plante i en stor krukke, eller en tapetseret væg i et lille hjørne kan være nok.

Overvej også en velkomsthilsen, en kurv med lokale delikatesser eller blot en smukt indpakket guidebog. Det er de små ting, gæster husker.

Hos KARLSSON Indretning & Design hjælper jeg dig med at indrette, optimere og style din Airbnb, så den tiltrækker flere bookinger og får bedre anmeldelser. Uanset om du udlejer et sommerhus, en bylejlighed eller blot et ekstra værelse, kan vi finde løsningen, der passer til både din stil og dine gæsters behov.

FAQ om Airbnb udlejning

Hvad skal man fokusere på, når man indretter en Airbnb?

Det vigtigste er at skabe en hjemlig og indbydende stemning, der samtidig virker professionel og gennemtænkt. Brug naturlige materialer, rolige farver og gode lyskilder. Tænk også over førstehåndsindtrykket og hvordan boligen fremstår på billeder.

Hvorfor er sengetøj og rengøring så vigtigt i en Airbnb?

Gæster forventer høj standard. Især når det gælder hygiejne. Hvidt sengetøj og grundig rengøring signalerer renhed og kvalitet, og er med til at give bedre anmeldelser og flere bookinger.

Kan det betale sig at få en boligstylist ud til sin Airbnb?

Ja, i langt de fleste tilfælde kan det godt betale sig at investere i en boligstylist, når du vil optimere din Airbnb. En erfaren konsulent har øje for detaljerne og kan hurtigt se, hvor der skal sættes ind for at skabe bedre billeder, højere komfort og en mere sammenhængende indretning. Alt sammen noget, der fører til flere bookinger, bedre anmeldelser og ofte højere udlejningspris. Det er en investering, der tjener sig selv hjem igen gennem øget efterspørgsel.

Hvilke detaljer gør en Airbnb mere attraktiv?

Små, gennemtænkte detaljer som en lænestol med plaid, planter, stemningsfuld belysning og et lille kaffehjørne kan gøre en stor forskel. Overvej også en velkomsthilsen eller lokale tips – det skaber en god helhedsoplevelse.

Jeg hjælper både private og virksomheder med at forvandle boliger til attraktive udlejningsemner. Det gælder både for dig, der lige er begyndt på Airbnb, og for dig, der gerne vil løfte dine nuværende anmeldelser og bookingrate.

Styling og billeder går hånd i hånd. Jeg hjælper med begge dele. Jeg har base på Fyn, men kører i hele landet. Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak.

Indretningskonsulent-charlotte-karlsson

Personen bag

Mit navn er Charlotte Karlsson, og jeg er indretningskonsulent og boligindretter med mange års professionel erfaring indenfor indretning. Jeg står bag KARLSSON Indretning & Design, hvor mit fokus er at skabe rum, der ikke kun er smukke, men også afspejler personlighed og funktionalitet.

Min erfaring spænder bredt – fra at give nyt liv til den tomme projektbolig til at skabe stemningsfulde og indbydende hjem gennem skræddersyede løsninger, salgsstyling og sommerhusindretning. Uanset om det handler om en ny bolig, en optimering af et eksisterende hjem eller en tom projektbolig, er mit mål altid det samme; at skabe et hjem, der føles som dig.

Derudover arbejder jeg som frivillig arkitekt i Røde Kors’ projekt Fra Bolig til Hjem, hvor jeg hjælper kvinder, der er flyttet fra krisecenter, med at indrette trygge og velfungerende hjem. Dette arbejde betyder meget for mig, da det handler om at skabe en ny start og en følelse af tilhørsforhold gennem indretning. Tag et kig rundt på min hjemmeside og lad dig inspirere.