Overdækket terrasser
Juni 2025
Overdækket terrasser - uderum til det danske vejr
I Danmark ved vi aldrig helt, hvad vejret bringer. Sol den ene time og regn den næste. Netop derfor er terrasseoverdækning blevet en populær løsning for boligejere, der ønsker at få mere ud af deres have. Med en overdækket terrasse får du et fleksibelt uderum, hvor du kan søge ly for både solens skarpe stråler og pludselige regnbyger. Det skaber ikke bare praktisk værdi, men giver også en følelse af luksus og ro, når man ved, at udelivet ikke stopper ved første dråbe.
Terrasseoverdækning – forlæng sommeren og få flere hyggestunder
En af de store fordele ved overdækket terrasser er, at du får mulighed for at forlænge udesæsonen markant. Når duggen falder om aftenen, kan det hurtigt blive køligt og ubehageligt at sidde ude, men med overdækning og eventuelt en terrassevarmer eller bløde tekstiler som tæpper og puder, kan du skabe et uderum, der indbyder til lange sommeraftener med levende lys og god vin. Mange vælger også at tilføje sideafskærmning eller transparente vindskærme, som skærmer for vind og giver endnu mere komfort. Se foto øverste, hvor sorte læsejl med udtræk blender fint ind i træværkets farve.
Indretning af overdækket terrasse – skab hygge og funktionalitet
Når du skal indrette en overdækket terrasse, handler det om at tænke både praktisk og stemning. Du får mest glæde af rummet, hvis det understøtter dine behov: Måske drømmer du om et udekøkken, en spiseplads, eller et loungeområde med store loungemøbler og lyskæder i loftet?
Hos KARLSSON Indretning & Design hjælper jeg ofte mine kunder med netop dette. At finde den rette balance mellem funktionalitet og stemning. Mange af mine opgaver handler om at skabe en terrasseoverdækning, der passer til både boligens arkitektur og familiens behov.
Materialevalg og løsninger til overdækket terrasse
Der findes mange måder at overdække en terrasse på. Fra faste tagkonstruktioner i træ eller glas, til fleksible løsninger som markiser eller pergolaer med sejldug. Valget afhænger af både stil, vedligeholdelse og hvor meget læ du har brug for. Trækonstruktioner passer ofte godt ind i nordiske haver, især hvis man kombinerer med grønne klatreplanter, naturmaterialer og bæredygtige løsninger.
Tip: Husk at vælge materialer, der tåler det danske klima, og overvej om du vil have fast overdækning eller en mere fleksibel løsning.
Overdækket terrasse giver læ... også om vinteren
Det er ikke længere kun om sommeren, vi bruger terrassen. Mange danskere har taget helårsgrillning til sig, og særligt gasgrillen gør det nemt at tilberede lækker mad. Også når temperaturen falder. Med en terrasseoverdæknning står du i læ for regn, sne og vind, og det gør det langt mere behageligt at tænde op og tilberede maden, selv på en frostklar januardag.
Samtidig bliver terrassen et naturligt overgangsrum mellem ude og inde, hvor man kan tage en kop varm kakao under tæppet, lade gæster samles omkring grillen, og stadig nyde udelivet i fulde drag, året rundt. En terrasse, der fungerer både sommer og vinter, skaber værdi og fleksibilitet, og understreger, at det gode udeliv ikke behøver at stoppe, når sommeren slutter.
Få hjælp til din overdækkede terrasse
Mange af mine kunder kontakter mig, når de står midt i overvejelserne om at overdække terrassen. Det kan være svært at gennemskue, hvordan man bedst udnytter pladsen, og hvilke løsninger der matcher husets stil. Derfor tilbyder jeg personlig rådgivning uanset om du ønsker en romantisk havestemning eller en mere moderne udgave med rene linjer og store krukker.
Læs mere om indretning af terrasser her, og se hvordan jeg kan hjælpe dig med at gøre din overdækket terrasse til et smukt og brugbart uderum.
3 idéer til din overdækkede terrasse
Den naturlige lounge med lys og tekstiler
Skab en hyggelig overdækket terrasse med loungemøbler i bambus, bløde puder, varme tæpper og naturfarvede tekstiler. Tilføj store krukker med grønne planter og tilsæt lyskæder. Det giver en afslappet stemning, hvor du kan trække dig tilbage med en bog eller samle vennerne til tapas og vin.
Spisepladsen med udekøkken
Udnyt din overdækkede terrasse som et udekøkken med plads til både madlavning og lange middage. En solid spisebordsplads under tag giver mulighed for at grille og spise ude det meste af året, og overdækningen beskytter både gæster og retterne mod dug, regn og sol.
Den moderne minimalist med glas og stål
Drømmer du om en overdækket terrasse med et mere strømlinet udtryk? Brug enkle materialer som sortmalet stål, hærdet glas og trælameller. Tænk i rene linjer og dæmpede farver, og vælg få, men eksklusive elementer som en stor daybed eller skulpturel loungestol. Den slags terrasse føles luksuriøs og passer perfekt til moderne nybyg eller villaer med rene facader.
Overdækket terrasser er ikke bare et tag – det er en investering i mere udeliv, bedre komfort og flere hyggelige timer i haven. Med den rette indretning og planlægning kan du skabe et rum, der binder hus og have sammen, og som fungerer i både solskin, regn og dugvåde aftener.
Personen bag
Mit navn er Charlotte Karlsson, og jeg er indretningskonsulent og boligindretter med mange års professionel erfaring indenfor indretning. Jeg står bag KARLSSON Indretning & Design, hvor mit fokus er at skabe rum, der ikke kun er smukke, men også afspejler personlighed og funktionalitet.
Min erfaring spænder bredt – fra at give nyt liv til den tomme projektbolig til at skabe stemningsfulde og indbydende hjem gennem skræddersyede løsninger, salgsstyling og sommerhusindretning. Uanset om det handler om en ny bolig, en optimering af et eksisterende hjem eller en tom projektbolig, er mit mål altid det samme; at skabe et hjem, der føles som dig.
Derudover arbejder jeg som frivillig arkitekt i Røde Kors’ projekt Fra Bolig til Hjem, hvor jeg hjælper kvinder, der er flyttet fra krisecenter, med at indrette trygge og velfungerende hjem. Dette arbejde betyder meget for mig, da det handler om at skabe en ny start og en følelse af tilhørsforhold gennem indretning. Tag et kig rundt på min hjemmeside og lad dig inspirere.
