Spring til indhold

Fra yt til nyt

fra-yt-til-nyt

April 2025

Fra yt til nyt

Sådan forvandler du gamle møbler og interiør til nye favoritter

Fra yt til nyt er mere end bare et populært tv-program. Det er også en tankegang, der handler om at se muligheder i det, vi allerede har. Gamle møbler og interiør, som måske virker slidte eller umoderne, kan få nyt liv med enkle greb og en kreativ tilgang. Det er bæredygtigt, det er personligt, og det er ofte meget billigere end at købe nyt.

Når du arbejder med fra yt til nyt, skaber du et hjem, der fortæller en historie – din historie. Her får du 7 idéer til, hvordan du kan forvandle gamle genstande til smukke og funktionelle elementer i din boligindretning.

1. Mal et gammelt skab i en ny farve

Et mørkt, tungt skab kan virke dominerende, men med en lys og frisk farve bliver det pludselig et moderne blikfang.

Brug kalkmaling for et mat og naturligt look, der passer perfekt til nordisk indretning. Fra yt til nyt – på bare én dag!

2. Polstr en gammel stol med nyt stof

Har du arvet en spisebordsstol eller en slidt lænestol? Giv den nyt liv ved at ompolstre sædet med et smukt tekstil. Gerne i hør, uld, bouclé eller bamsestof. Eller måske et naturinspireret mønster.

Det er en klassisk fra yt til nyt løsning, der skaber personlighed i rummet.

3. Mal en opsats, skål eller bowl og giv den nyt liv

fra-yt-til-nyt-gammel-bowl
fra-yt-til-nyt-malet-opsats

Har du en bowl eller skål stående, som du købte for et par år siden – måske i gul, rosa eller en anden farve, der ikke længere passer ind i din nuværende indretning?

I stedet for at smide den ud, kan du nemt male den og give den et nyt udtryk. Brug fx kalkmaling for at opnå et mere rustikt og naturligt look, der passer perfekt ind i en nordisk og bæredygtig stil.

Denne enkleyt til nyt idé er en god måde at forlænge levetiden på dine ting og samtidig skabe noget unikt til dit hjem.

4. Forvandl gamle trækasser til opbevaring

Gamle trækasser fra vin eller frugt er stadig aktuelle og kan stables og bruges som hylder, natborde eller opbevaringsløsninger i stuen. Du kan lade dem stå rå eller give dem en let oliebehandling for at fremhæve træets struktur. Måske endda få det til at ligne røget eg.

En ægte fra yt til nyt klassiker!

5. Brug gamle stofrester til nye puder eller plaider

Har du gamle gardiner, duge i hør eller andre egnede tekstiler liggende? Brug dem til at sy nye pyntepuder, plaider eller endda betræk til en puf. Det er en nem måde at bringe nyt liv ind i stuen eller soveværelset, samtidig med at du giver gamle materialer en ny funktion.

Fra yt til nyt behøver ikke være kompliceret. Nogle gange er det de små detaljer, der gør forskellen.

6. Lav vægdekorationer af gamle rammer og spejle

Gamle billedrammer kan blive til smukke vægdekorationer, enten malet ensartet eller i blandede nuancer. Også gamle spejle kan få nyt liv med lidt maling eller bladguld.

Det handler om at se potentialet… Yt til nyt gør dit hjem mere personligt.

7. Ombyg et gammelt skab til et moderne barskab

Et gammeldags skab kan nemt få et moderne twist: fjern lågerne, mal indvendigt i en kontrastfarve, og brug det som åbent barskab. Perfekt til stuen eller i dit køkkenalrum.

Og endnu et eksempel på, hvordan yt til nyt skaber liv og sjæl i din indretning.

Når du vælger yt til nyt, skaber du ikke kun noget smukt, men du tager også et aktivt valg om at indrette mere bæredygtigt. Det er godt for miljøet, godt for økonomien – og det giver dig et hjem, der ikke ligner alle andres. Genbrug og kreativitet går hånd i hånd, og med lidt fantasi kan næsten alt forvandles.

Indretningskonsulent-charlotte-karlsson

Personen bag

Mit navn er Charlotte Karlsson, og jeg er indretningskonsulent og boligindretter med over 7 års professionel erfaring indenfor indretning. Jeg står bag KARLSSON Indretning & Design, hvor mit fokus er at skabe rum, der ikke kun er smukke, men også afspejler personlighed og funktionalitet.

Min erfaring spænder bredt – fra at give nyt liv til den tomme projektbolig til at skabe stemningsfulde og indbydende hjem gennem skræddersyede løsninger, salgsstyling og sommerhusindretning. Uanset om det handler om en ny bolig, en optimering af et eksisterende hjem eller en tom projektbolig, er mit mål altid det samme; at skabe et hjem, der føles som dig.

Derudover arbejder jeg som frivillig arkitekt i Røde Kors’ projekt Fra Bolig til Hjem, hvor jeg hjælper kvinder, der er flyttet fra krisecenter, med at indrette trygge og velfungerende hjem. Dette arbejde betyder meget for mig, da det handler om at skabe en ny start og en følelse af tilhørsforhold gennem indretning. Tag et kig rundt på min hjemmeside og lad dig inspirere.